Gardasøen

Gardasøen er Italiens største sø, og rundt om den ligger en fantastisk smuk natur og en række hyggelige, italienske byer. Denne unikke kombination samt en række gode oplevelser gør, at Gardasøen er det ideelle ferierejsemål for alle – børn som gamle.

GardasøenMange mennesker opfatter stadig Gardasøen som et sted for den ældre generation, og det er synd, for der er noget for alle aldre.

Heldigvis er det dog ved at ændre sig, for tager I dertil, vil I opleve, at der er oplevelser for børn og voksne i alle aldre.

Børnene vil elske Gardasøen for det dejligt varme badevand og de sjove oplevelser som f.eks. forlystelsesparker, badeland og svævebaner. De lidt ældre børn og unge vil opdage, at der er masser af actionmuligheder som mountainbike, windsurfing og paragliding.

Og det voksne publikum vil nok sætte pris på den fantastiske natur og de hyggelige byer, hvor de kan opleve det bedste af Italien samlet på ét sted.

Italiensk madHvis I er sætter pris på rigtig god mad tilberedt af lækre råvarer, så er Gardasøen også det perfekte rejsemål for jer.

Her er det italienske køkken meget mere end bare den traditionelle pizza eller en gang udkogt spaghetti med kødsovs.

Og nyder I gerne et glas godt vin, så er det oplagt at besøge en af de mange vingårde i området, der tilbyder rundvisning og prøvesmagning.

Smuk natur

Gardasøen er hele 50 km lang, og det er da også kun på de klareste dage, at det er muligt at se fra den ene ende til den anden.

Gardasøen geografiFormen på søen er meget varieret. Mod nord er den kun omkring 5 km bred men har en dybde på hele 370 m.

Længere mod syd er den 12 km på sit bredeste stykke. Til gengæld er dybden her også noget mere beskeden.

Lang hele søen ligger der høje bjerge, der giver en smuk baggrund. De to højeste bjerge er hhv. Pozzette på 2.218 m og Telegrafo på 2.200 m. Helt unikt er også de dybe dale i området som Toscolane, Sacra og Ledro.

Hyggelige byer

Langs Gardasøen ligger der også en række hyggelige byer, der enten er værd at bo i eller besøge.

SirmioneTag f.eks. Sirmione, der er en typisk italiensk by med en dejlig atmosfære omkring den hyggelige promenade med caféer, butikker og restauranter.

Her finder I også et godt natteliv, hvis det er det, som I søger på jeres rejse til Gardasøen.

En anden hyggelig by er Salò, der ligger langs den vestlige bred. Her er en af Gardasøens længste havnepromenader, og hver lørdag er der et hyggeligt marked ved søen. Byens forretningsgade har også masser at tilbyde, hvis du gerne vil shoppe lidt.

Riva del GardaDen største af byerne omkring Gardasøen er Riva del Garda. Det helt store trækplaster her er havnen, hvor der ligger en række hyggelige caféer.

Men også de små, snoede gader midt i byen gør Riva del Garda et besøg værd.

Endelig bør byen Limone også nævnes. Den er for mange nok den smukkeste by ved Gardasøen. Også her er der en hyggelig havnepromenade, spændende gader og dejlige torve. Og så er udsigten fra byen over til bjerget Monte Baldo helt fantastisk.

Seværdigheder og oplevelser

Gardasøen er fyldt med seværdigheder og oplevelser for hele familien. Så vil I ikke nøjes med at slappe af i en liggestol ved søen, så er der rigtig meget at opleve.

SigurtàNaturen i sig selv er nok den største seværdighed, men også de mange kulturskatte som f.eks. romerske ruiner og spændende museer gør området til en oplevelse.

Nær Gardasøen ligger også den over 600.000 m2 store park Sigurtà, som er et must for alle haveelskere.

Skal børnene underholdes er der både forlystelsesparker, vandland og en dyrepark ved søen. Og spiller I golf, så er der indtil flere gode golfbaner i området. Så I kommer helt sikkert ikke til at kede jer, hvis I ønsker en aktiv ferie ved Gardasøen.

VeronaHvis der ikke er oplevelser nok til jer omkring Gardasøen, så venter der endnu flere spændende ting kun en kort biltur derfra.

I kan f.eks. besøge musikbyen Verona, der kun ligger omkring halvanden times kørsel fra Gardasøen.

Eller I kan tage på en dagstur til den moderne storby Milano, der jo ikke uden grund kaldes for modens mekka.

Kører I i stedet mod nord eller vest mod f.eks. Dolomitterne, så vil I have søen på den ene side, og lodrette bjergskråninger på den anden. Så selve køreturen hertil er klart en oplevelse i sig selv.

Turen til Gardasøen

Der er en række muligheder, når det gælder transport fra jeres bopæl i Danmark til ferien ved Gardasøen.

Kør selv ferieDen oplagte og mest populære mulighed er kør selv ferie, hvor I selv sørger for transporten.

Det giver også en stor frihed, når det gælder om at komme rundt i området. Omvendt kræver det også, at I har mod på en længere biltur ned gennem Tyskland.

Et alternativ er at tage på en bustur. Her behøver I ikke fokusere på andet end at møde op på det aftalte afhentningssted, og så bliver I kørt dertil i moderne busser med alle bekvemmeligheder. Turen tager naturligvis lidt længere tid, men til gengæld kan I slappe af undervejs.

Endelig kan I også vælge at flyve til f.eks. Venedig eller Milano. Det er den hurtigste løsning, og kombinerer I det med en lejebil fra lufthavnen, så får I både hurtig transporttid og stor frihed til at komme rundt på ferien.

Overnatning ved Gardasøen

Den mest populære overnatningsform ved Gardasøen er uden sammenligning camping.

TeltOg her er der da også rigtig mange muligheder. I kan vælge alt fra at bo i jeres eget telt til et mobilhome, der står klar til jer, når I ankommer.

Ved Gardasøen ligger der alt fra traditionelle campingpladser til luksuscampingpladser med alle tænkelige faciliteter.

Er I ikke så meget til camping, så ligger der også en række hyggelige hoteller omkring Gardasøen. Det kan være en god løsning, hvis I f.eks. flyver dertil og derfor ikke kan medbringe så meget bagage.

Den sidste mulighed er at leje en ferielejlighed i området. Det behøver ikke være en særlig dyr løsning, og så er der plads til hele familien. Samtidig har I også bedre muligheder for f.eks. selv at lave mad nogle dage.

Et alsidigt rejsemål

Gardasøen er et alsidigt rejsemål, der kan byde på noget for alle aldre. Her er godt vejr, dejlig mad, hyggelige byer smuk natur og masser af oplevelser i vente.

Det er nemt at komme dertil enten i egen bil, bus eller fly. Og når det gælder overnatning er der et utal af muligheder fra det helt billige til det mere luksuriøse.

Gardasøen er derfor det helt oplagte valg, hvis I vil kombinere jeres badeferie med fantastiske oplevelser.


Suncamp Holidays

Find dejlige campingpladser ved Gardasøen

Suncamp Holidays har en række gode campingpladser ved Gardasøen. Lej plads, telt mobilhome eller hytte ved Gardasøen.

Find flere campingpladser ved Gardasøen


Suncamp Holidays har et stort udvalg af campingpladser i hele Europa. Lejer du igennem Suncamp Holidays er du derfor sikkert på en god campingferie.


Atraveo

Find de bedste ferieboliger ved Gardasøen

Atraveo har en række dejligt ferieboliger og ferielejligheder ved Gardasøen. Lej den feriebolig, der passer bedst til jer.

Find en feriebolig ved Gardasøen


Atraveo har over 220.000 ferieboliger i Europa og resten af verden. Kunderne giver dem 4,5 ud af 5 stjerner, og de bliver anbefalet af bl.a. rejseforlaget Lonely Planet.


DTF Travel

Find et stort udvalg af overnatninger ved Gardasøen

DTF Travel har en lang række forskellige overnatningsmuligheder ved Gardasøen. Find den, der passer bedst til jer.

Find overnatning ved Gardasøen


DTF Travel tilbyder rejser indenfor en lang række forskellige områder som kør selv ferie, storbyferie og ferie i egen bolig.



Hotels.com

Find de bedste hoteller ved Gardasøen

Hos Hotels.com finder du over 600 forskellige hoteller ved Gardasøen. Vælg blandt alle de gode hoteller ved søen, i bjergene og i landsbyerne.

Find et hotel ved Gardasøen


Hotels.com har med sine 80.000 hoteller overnatning til alle. Igennem deres samarbejde med både små hoteller og store kæder, kan de altid skaffe dig et hotel, når du har brug for det.